Ikke-kategoriseret

Pakkeliste til Marathon

april 10, 2021

Mange maratonløbere håber på, at årets Copenhagen Marathon vender stærkt tilbage, efter at det sidste år blev aflyst. Er det første gang, du skal deltage i et maraton, så er du sikkert mest fokuseret på selv træningen. Men derudover er det vigtigt, at du har det rigtige tøj og tilbehør med til maratonløbet, og derfor giver vi dig her en pakkeliste.

Startkort

Startkortet er din adgangsbillet til løbet. Du skal bruge det for at få udleveret dit startnummer. Så husk det!

Løbesko

Et par gode kvalitetsløbesko – gerne dem, som du allerede har løbet til under træningen – er selvfølgelig et must at have med. Skoene skal gerne have en god affjedring og være støddæmpende, så de egner sig til et maratonløb. Du kan med fordel begynde at træne op til maraton allerede et år før løbet for så kan hele dit bevægeapparat nå at tilvænne sig.

Løbetøj

En T-shirt og et par korte bukser, som du føler dig komfortabel i. Tøjet skal ikke stramme, men det skal heller ikke sidde og flagre for meget om kroppen. Du skal ikke spilde din tid på at rette på tøjet undervejs, men kunne koncentrere dig fuldt og helt om løbet.

Stor taske

Det er vigtigt med en stor taske, gerne med indvendige og udvendige lommer, så du kan holde styr på alle dine ting. Det er ligesom, når man er håndværker og har brug for at holde styr på sit arbejdsværktøj. Så kan man organisere det i varevognen ved hjælp af reolsystemer fra Work System, så man altid ved, hvor det er. På samme måde er det vigtigt, at dit udstyr er let tilgængeligt i din taske.

Drikkedunk

Alle løbere ved godt, at det er vigtigt at holde væskebalancen under et løb, og det er selvfølgelig endnu vigtigere på en lang distance. Husk at fylde drikkedunken op, når du kommer forbi vandposterne, som er på ruten.

Solcreme, vaseline og sportstape

Maratonløb foregår udendørs, og i mange tilfælde er solen fremme på himlen, nogle gange så meget, at du risikeret at blive solskoldet. Husk derfor en god solcreme med en høj faktor. Vaseline er godt at smøre under armene eller i lysken, der hvor du kan risikere, at tøjet gnaver. På en lang distance som maratonløb er det godt at smøre sig med vaseline forinden for at undgå at få gnavesår fra tøjet. Sportstape er godt at sætte henover brystvorterne for at beskytte dem.

Oplader

Husk opladeren til dit løbeur. Det er ærgerligt at stå der ved startstregen, og så er batteriet lavt. Sørg for, at uret er opladet, så det holder hele løbet.

God fornøjelse med løbet! Husk at restituere i dagene efter løbet og give din krop tilstrækkelig mad og hvile.