Brændstof på tanken
december 5, 2017

Dine forberedelser og form er vigtig, men brændstoffet er mindst lige så afgørende, hvis du skal opnå succes. Hvis du skal ud på en kortere distance, er der ikke meget, du skal tænke på i forhold til, hvad du putter i munden. Men skal du løbe et maraton, skal du i ugerne og dagene op til løbet overveje din kost grundigt for at få de bedste forudsætninger.
I ugen op til løbet skal du undgå fødevarer, som du ikke er vant til at spise. Når du kommer indenfor to-tre dage fra starten, kan du med fordel spise fuldkornspasta, kartofler og ris, så du får fyldt depoterne op med kulhydrater. Dagen før skal du holde dig til masser af juice og vand og vandholdige frugter. Spiser du på selve dagen, skal du gøre et par timer før løbt. Sørg for at det er letfordøjeligt. Undlad eventuelt helt at spise og få i stedet dit behov dækket med energidrinks og lignende. Under træning og løb mister du masser væske, så sørg for at holde væskedepoterne fyldt, så du undgår dehydrering. Det kan dog ikke lade sig gøre at “hamstre” væske, så det hjælper ikke at drikke flere liter dagen før. Det vil bare sende dig på toilettet hele natten og forstyrre din nattesøvn.