Er Maraton sundt eller usundt?

januar 10, 2018

Maraton er som sådan ikke livsfarligt, men det er hårdt, at man under de forkerte omstændigheder kan komme galt afsted. I de fem store maratonløb i Boston, New York, Berlin, London og Chicago har man gennem årene dokumenteret en række dødsfald forbundet med de fysiske anstrengelser i løbene.

Mange af dødsfaldene skyldtes forudgående hjertelidelser eller sygdom, og det er stadig procentvis er en meget lille del, der rent faktisk kommer til skade eller i værste fald omkommer i et maratonløb.

Kigger man mere overordnet på det, er det faktisk generelt godt for folkesundheden, når mennesker træner sig op til et maraton. For hver løber, der dør i et maraton, sørger tusindvis af folk for at forbedre deres sundhed via træningen og på den måde udskyde eventuelle hjertekar-problemer og andre livsstilsrelaterede sygdomme.

Sund fornuft

Men man skal stadig sørge for at tage udfordringen alvorligt. Flere steder kræves der således lægeattest for at få et startnummer, menlangt de fleste løb er der ikke nogen begrænsninger, og her

handler det mest af alt om at bruge sin egen sunde fornuft.Lars Juhl Andersen, overlæge på Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, siger til DR, at marathonløb kan være usundt , hvis man ikke er i tilstrækkelig god form. Han bakkes op af sundhedseksperten Bente Klarlund, som siger, at et maraton er sundt for både muskler og hjerte – hvis man altså vel og mærke har trænet sig op til det.

Amerikanske forskere har konkluderet, at træningen er godt for helbredet, men at selv maratonløbet, hvor det altoverskyggende mål er at gennemføre, kan påvirke muskler og ikke mindst immunforsvaret i flere dage efter den store kraftanstrengelse.