Er du klar til dit første maratonløb?

januar 26, 2022

Det er et mål for rigtig mange løbere at nå dertil, at de kan gennemføre et Maratonløb. Udsigten til at have gennemført den imponerende distance på 42,195 km bare én gang er en drøm for mange amatørløbere. Og ofte bliver vi jo så bidt af det anstrengende løb, at vi gennemfører det gang på gang og måske endda rejser verden rundt for at deltage i de forskellige løb, der arrangeres rundt omkring.

Nogle kan således bryste sig af at have løbet Maraton på indlandsisen, mens andre foretrækker løb i de store byer rundt omkring i Europa, Asien og Amerika – og atter andre foretrækker naturen som kulisse for et udfordrende Maratonløb.

Som løber skal du vide, at et Maraton ikke er det første, du skal kaste dig over. Det tager lang tid at træne sig op til at kunne klare de godt 42 km, uden at kroppen lider overlast. Derfor skal du først komme i en rimelig løbeform og kan så kaste dig ud i et systematisk træningsforløb, hvor du arbejder dig frem til at kunne stå distancen, om man så må sige.

Skab behagelige rammer derhjemme

Derhjemme er det vigtigt, at du få skabt nogle rammer, så du kan slappe af, nyde et lækkert bad og hvile dig ud mellem træningsdagene, så du restituerer på den bedste måde. Indret for eksempel dit badeværelse med lækre måtter, som er bløde at gå på, så du kan nyde følelsen af et blødt og behageligt tekstil under dine ømme fødder, når du har taget bad efter at have løbet langt. Du kan også bruge måtterne i dit soveværelse, i gangen eller i køkkenet, hvor de vil være med til at give dit hjem et hyggeligt og indbydende indtryk.

Godt udstyr og rigtig kost

For de fleste maratonløbere er godt udstyr vigtigt. Selv om vi faktisk har hørt om eliteløbere, der spurtede fra alle andre i et par Converse gummisko, så er det ikke det, der præger fødderne på moderne maratonløbere. De fleste ofrer en del på et par gode løbesko, som giver den rette støtte til fødderne, så man belaster ankler, knæ og hofter mindst muligt.

Skal du ud at købe nye sko til dit løb, er det en god idé at konsultere en forretning, hvor kan få lavet en analyse af din løbestil. Det sker ved hjælp af et løbebånd, hvor du løber, mens et kamera filmer, hvordan du træder ned på fødderne og i det hele taget agerer, mens du løber. Ud fra billederne kan ekspedienten rådgive dig til de rette sko, der støtter bedst muligt. Også løbetrøjer, shorts og beskyttelse af kroppens udsatte steder er en vigtig del af et godt udstyr til et Maratonløb.

Sørg også for at spise rigtigt – din kost skal være rig på proteiner, kostfibre og stivelse, så du både får bygget dine muskler op, holder din mave sund og får kulhydrater nok, så dine celler bliver fyldt med energi.